OM AT HAVE EN FLYDENDE OPLEVELSE AF SIT KØN

Skrevet af: Marcus/Marcum Holst (de/dem pronominer/personlige stedsord)

Én ting vi alle hurtigt kan blive enige om, er at livet er en rutsjebane. Alle punkter af livet er fyldt med op- og nedture, tuneller og til tider endda skræmmende trippel-loops (den der runde dele af karrusellen, hvor folk som regel taber deres telefoner). Noget andet jeg selv har lært, er at livet derudover er en skattejagt og en oplevelsesrejse. For mig handler livet om at opdage, både indeni mig selv og ligeså i verden omkring mig. Jeg har i de sidste mange år haft en åben tilgang til livet som opdagelsesrejse, og det har ført til, næsten ufatteligt, mange erkendelser for mig. Det har til tider været frydefuldt, men også til tider overvældende.

Et sted i mit liv som er både illustrativt for og præget af dette, er min oplevelse af migselv, mit køn og min seksualitet. Jeg har gennem årenene kommet ud til mig selv, mine venner og familie noget nært 4-5 gange, både i forhold til min seksualitet og mit køn, og det bliver kun en smulle lettere med tiden. Jeg har gennem tiden kommet ud som både heteroseksuel, biseksuel, homoseksuel og queer (en forlystelserejse gennem min seksualitet) samt som ciskønnet og queerkønnet/non-binær/kønsflydende (en forlystelsesrejse gennem mit køn samt min kønsoplevelse). Det er noget der har taget mange år og nok snart hundredevis af timers tanker, samtaler med elskede samt overvejelser, og jeg fortryder ikke et minut.

Jeg blev engang spurgt om jeg er en mand, før jeg er mig, eller om jeg er mig, før jeg er en mand, og det gik med ét op for mig, at jeg blot er mig, og ikke en mand. Jeg har aldrig følt mig draget af den gængse udstråling af maskulinitet, af at påtage sig mandens typiske kønsroller eller af at gå i hvad tøj mænd af samfundet forventes at gå i. Jeg føler mig i stedet meget mere levende, når jeg udforderer disse elementer og aspekter af samfundet, og strider direkte imod samfundsnormer.

Jeg brugte et par år således, hvor jeg på aktivitisk og provokerende vis gik i kjoler, nederdele, make-up og hæle for at skabe reaktioner i samfundet, men sidenhen har jeg fundet en helt ny følelse af hjem og velværd i det. I de senste år har jeg ligeså også fundet en stor glæde i både at udforske maskuline og androgyne udtryksformer (hvor androgyn altså henviser til en mellemting/gråzone mellem maskulin eller feminin, hvor folk som regel får svært ved at vurdere ens køn).

Jeg er kommet frem til at jeg på svingende vis både nyder at udtrykke det femnine, androgyne og maskuline, det kønsløse og kønsfyldte, uden på nogen både at træde ind i samfundet normer og forventninger. Jeg laver mine egne spilleregler, og jeg kan se hvordan det skaber inspiration og reaktion hvorenden jeg går. At kunne dét er en storhed, som det lille barn fra landet jeg var, aldrig ville tør drømme om.

Jeg har frisat mig fra mit køn, jeg skaber mit eget kønsudtryk, og jeg har aldrig levet et mere frit og berigende liv end siden jeg lod mig selv gøre, hvad jeg ville på den front. For mig er det at være kønsflydende frisætttende, og på samme måde forstår jeg, hvordan folk der ser sig som et fast køn også føler sig berigede inde for dets rammer. Det handler ikke om at tage afstand fra køn som helhed, men om at blive frisat inden for de kønslige roller og identiteter som vi hver især føler os mest hjemme i.

FØLG MARCUS' REJSE PÅ INSTAGRAM